“Blå uden grænser med rød bliver grå, når man skyller kommer lilla. Hullet bag dit øje er som Capris grotter.
Vi ligger rynkede i blød i en himmel, der blander sig med vores neutralduft, og de lysegrønne noter af æblesky-vat-vaskepulveret, der bruges her på stedet. Der driver en flod fra en hule, fra klangen mellem dine bryn. Fra æter, hvor de andre elementer spejler sig, hvor jorden tynger, stenene lægges, træet balancerer, ilden blafrer og vandet søger ned. Alle de uendelige lørdage flyder med. Den tørre hud, pillet af i en flage, flyder med. Sveden afslører os som negativer i bassiner”.
– Noter fra rejsedagbog: Scala. Juli, 2018.
Silkebrevene kommer fra en rejse til et område i Italien, hvor min oldemor levede sin ungdom, i slutningen af sidste århundrede. I en søgen ind i cellernes erindring, på en rejse tilbage i tiden, fremstår materialet som et medie, hvori en mulig erkendelse afsløres. Dengang og nu, i samme tid.
På udstillingen viser jeg en opskaleret t-shirt, hvorpå der er broderet en ananas. Samme ananas går igen som form i en afstøbning af et fundet badedyr. Begge objekter fra rejsen, er transformerede som form eller som billede. Værkerne hænger som forskudte stykker af silke, med udsnit af noter og akvareller fra min rejsedagbog. Silkebrevene er en søgen efter erindringen, før erindringen. Om forventninger omkring særlige områder i tid og sted, som i mødet forvandler sig.